rasmusRasmus Møller Jensen (født 1976), bor på i Svenstrup syd for Ålborg sammen med sin kæreste Theresa. Rasmus er søn af Lisa Møller Hansen, som ejer og driver Nordjysk Ridecenter som rideskole med islandske heste på nabogården, og Poul Erik Jensen, som driver et af Danmarks største islandshestecentre; Krogbækgård på Læsø.
Rasmus er vokset op på Nordjysk Ridecenter og har derfor haft med heste at gøre hele sit liv. Men Han begyndte dog først for alvor at interessere sig for ridning da han var omkring de 10 år. Men til gengæld er det det også blevet hans mest brændende interesse overhovedet.

I 1992 - 93 tilbragte Rasmus tiden på Landbrugsskolen i Hólar på Island, hvor han var ansat som træner af skolens heste, men for en god ordens skyld tog han også en uddannelse som tømrer. Svendebrevet kom i hus i efteråret 1997.
Siden 1998 har Rasmus levet fuldtids af hestene, hvor der konstant har været fyldt op i træningsstalden, og dertil kommer - i sommerperioden - op mod 70-80 hopper, som besøger én af Rasmus' avlsgodkendte hingste. Samtidig er Rasmus landets mest efterspurgte rideinstruktør i klubberne, og derfor tilbringes mellem 20 og 30 weekender om året rundt omkring i landet.

tøltRasmus føler sig privilegeret, fordi han har muligheden for at leve af sin hobby. Men denne levevis gør også, at der ikke bliver så meget fritid, hestene tager al den tid, der er til rådighed. Men et par gange om året, stikker Rasmus alligevel af på skitur eller en tur ned i varmen. Livet som professionel hestetræner gør at grænserne mellem arbejde og fritid flyder lidt ud.
Rasmus er på dansk Islandshesteforenings liste over anerkendte instruktører og er én af initiativtagerne bag de årlige ISTÖLT-arrangementer i Århus Skøjtehal.



Resultater

Rasmus har i de sidste 15 år deltaget i et utal af konkurrencer samt været fast inventar på det danske landshold siden 1995 med pause i årene 1998-1999. Ja, faktisk blev han udtaget som "for-rytter" ved de nordiske mesterskaber allerede i 1990.

Ved VM i 1997 fik han en 2. plads i avlsklassen for 5-års hingste. i 2001 blev det til to 11. pladser ved VM i Østrig, hvor han også var bedste dansker i Kombinationskonkurrencen. I 2002 blev det til to guldmeldaljer ved DM, i 5-gang og stilpas. I 2003 fik han DM guld i 5-gangskombinationen, og deltog på det danske landshold ved VM2003 på hingsten Víglundur.

Rasmus modtog DI's ærespræmie "ÅRETS BERIDER 2004" som uddeles til en berider, der har opnået specielt gode resultater.
Rasmus viste 12 heste i 2004 hvoraf de 4 blev kåret i første klasse. Den bedste af dem var hoppen Hekla fra Canada som fik 8.33 total.

heklaI 2005 blev Rasmus igen kåret som årets berider. Desuden vandt Rasmus bronze i stilpas til VM2005 i Sverige på hingsten Stjarni frá Dalsmynni og bronze i 5-års klassen på hoppen Vigdis fra Bispegården. Endelig blev Rasmus i 2005 udnævnt til "Årets pasrytter".

2006 blev et medaljeår for Rasmus. Han blev Danmarksmester i T.1 på sin hingst Gustur frá Kjarri og fik sølvmedalje ved Nordisk Mesterskab på Stjarni frá Dalsmynni i 5-gang. Desuden vandt Rasmus hele 3 af de danske ranglister. Ved slutningen af sæsonen lå han således øverst på listen i T.1 med 6,935 point, i stilpas med 7,360 point og han vandt 5-gangs kombinationen med 6,960 point.

2007: B-finale i 5.1 til VM på Himna frá Austvaðsholti
2008: Nordisk Mester i 5.1 på Svipur. Svipur og Rasmus blev udnævnt til "Årets ekvipage" af Dansk Islandshesteforening og blev igen "Årets Berider".

 


Webdesign by Læsø Grafikværksted